Handelsbetingelser

Medlemskab af Klub Den Gamle By kræver af økonomiske og administrative grunde dansk postadresse.

Du skal være fyldt 18 år for at købe årskort online. Børn under 18 år har gratis adgang til museet.

Alle priser på webshoppen er inklusive moms.

Billetter

Udvalgte billetter kan købes online. Købte billetter er kun gyldige til den valgte dato og tidsperiode.
Når købet af billetter er gennemført modtager du 2 e-mail: en e-mail med kvittering for købet og en e-mail indeholdende et link til download af de købte billetter.
Købte billetter er tilgængelige minimum frem til og med gyldighedsperioden slutter.
Billetter skal fremvises ved indgangen til museet, enten elektronisk på f.eks. smartphone eller tablet, eller udprintet på papir.

ÅRSKORT

Når du har købt årskort på Den Gamle Bys hjemmeside, vil du modtage en kvittering/bekræftelse på e-mail. Årskortet er gyldigt et år, allerede fra købsdagen. Kvitteringen fungerer også som midlertidigt årskort.

På bekræftelsen står dit nye medlemsnummer. Det endelige årskort kan du afhente ved dit næste besøg i Den Gamle By. Bemærk venligst, at kortet ikke fremsendes.

For at få udstedt det endelige årskort skal du henvende dig i receptionen i Den Gamle By og oplyse medlemsnummer (se bekræftelsen).

Bekræftelsen er gyldig som et midlertidigt årskort i Den Gamle By, indtil det ombyttes til et endeligt årskort. Husk at få det endelige kort med inden du forlader museet, og inden museet lukker. Bemærk at fordele hos Den Gamle Bys samarbejdspartnere kun kan gives mod forevisning af det endelige årskort.

Ved fornyelse af årskort forlænges kortets gyldighed med et år fra den eksisterende udløbsdato.

Der er kun fri adgang til Den Gamle By mod forevisning af gyldigt årskort, ligesom medlemsfordele og rabatter udelukkende kan opnås ved forevisning af gyldigt årskort. Vær venligst opmærksom på, at årskortet er personligt. Legitimation skal kunne fremvises sammen med årskortet. Hvis et gyldigt årskort ikke kan fremvises, skal kortholderen betale normal entrépris, som ikke refunderes. Fordele og rabatter kan ikke opnås uden gyldigt årskort. Midlertidigt årskort, i form af kvittering kan ikke bruges på medlemsfordele. Det påhviler køberen at kunne dokumentere sin alder på købstidspunktet.

Misbrug af årskort vil medføre spærring. Et spærret årskort genåbnes ikke.

GAVEKORT

Ved køb af gavekort på Den Gamle Bys hjemmeside vil du modtage en e-mail med kvittering/bekræftelse for dit køb, samt en e-mail med selve gavekortet.
Gavekortet er gyldigt i 3 år fra udstedelsesdatoen og kan indløses i alle Den Gamle Bys faste salgssteder.
Alle vilkår jf. Forældelseslovens § 3 (de almindelige forældelsesfrister), Betalingslovens § 96 (udstedelse og indløsning af elektroniske penge).
Ved tab af gavekort kan vi genfinde gavekortet, men det kræver, at ordrenummer oplyses. Vi opfordrer derfor til, at kvittering for købet gemmes.

LEVERING

Bekræftelse/kvittering vil blive sendt til den oplyste e-mailadresse kort tid efter, vi har registreret dit køb – normalt inden for 10 minutter. Den Gamle By påtager sig ikke ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes kundens tekniske problemer, kundens eget spamfilter eller forkert oplyst e-mailadresse.

Der beregnes ingen gebyrer for fremsendelsen af bekræftelsen.

Har du ikke modtaget kvitteringsmailen inden for 10 min, skal du se efter i din e-mailkonto under spam, reklamepost eller uønsket e-mail. Findes den fortsat ikke, bedes du kontakte Den Gamle By hurtigst muligt. (Se kontaktinformation nederst på siden.)

BETALING OG SIKKERHED

Ved køb af årskort trækkes beløbet, så snart handlen er indgået. I nogle tilfælde bliver beløbet reserveret på din konto, indtil det bliver trukket. Det kan stå som reserveret i indtil 30 dage.
For årskort er kvitteringen gyldig som midlertidigt årskort, indtil du har hentet dit endelige kort i Den Gamle By.

Ved fornyelse forlænges gyldigheden af årskortet med et år fra udløbsdatoen, så snart transaktionen er gennemført.

Betaling kan foretages med gængse danske og udenlandske betalingskort.

Brugbare kort: MasterCard, Visa, Visa Electron, DK-kort.  

Kreditkorttransaktioner foregår med fuld kryptering af alle kreditkortoplysninger faciliteret af epay.dk. Oplysninger om dine transaktioner vil ikke blive delt med andre organisationer eller virksomheder

GEBYRER

På nogle kort betaler Den Gamle By et gebyr for kortindløser, for at formidle transaktionerne. Ved onlinekøb videreføres gebyrer ikke til kortholder, men dækkes af Den Gamle By.

FORTRYDELSESRET

Årskort og billetter er i henhold til lov om visse forbrugsaftaler (§ 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a) ikke omfattet af fortrydelsesretten og refunderes derfor ikke. Undtagelse er tilfælde, der drejer sig om forkert navn, dobbeltkøb eller andre særlige omstændigheder. Kontakt Den Gamle By, hvis du søger hjælp eller hvis der er sket fejl i forbindelse med købet.

KLAGEMULIGHED

Vil du klage over et produkt fra Den Gamle Bys Webshop kan du klage direkte til Den Gamle By. Du kan også klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning; Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Link: www.forbrug.dk Hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du angive din klage i EU Kommissionens online klageplatform. klageformen findes her: http://ec.europa.eu/consumers/odr/ Angiver du en klage her, skal du oplyse e-mail adresse: mail@dengamleby.dk

COOKIES

Den Gamle By bruger cookies. De placeres på din computer og bruges til trafikmåling, teknisk funktionalitet, til at kunne genkende dine oplysninger ved fremtidige besøg i vores onlinebutik og til at følge din indkøbskurv.

Du kan læse mere om cookies på: http://www.dengamleby.dk/index.php?id=200

Persondatabeskyttelse

Dataansvarlig: Den Gamle By

Når du handler på webshoppen foretager Den gamle By en registrering af de oplysninger, der skal til, for at den eller de købte varer kan leveres. Data tilknyttet selve købet af varer opbevares maksimalt så længe regnskabsloven tillader dette.
Har du købt et årskort tilknyttes de oplysninger vi bruger for at vi kan identificer dig, som værende den rette kortholder til årskortet i vores system. Disse oplysninger opbevares minimum så længe du har dit årskort med gyldig adgang til Den gamle By. Når adgangen udløber slettes data senest efter 2 år udløb. I den periode kan du forny dit årskort, uden at vi skal indhente oplysningerne igen.

Kontakt

Spørgsmål og henvendelser om årskort stilles til:
Mail: information@dengamleby.dk eller telefon: 86123188

Du handler med:                              

Den Gamle By

Viborgvej 2
8000 Århus C
mail@dengamleby.dk
(+45) 86123188
CVR nr. 36079010